Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Mexico-style bowl med krydret oksekød, bønner, avocado, lime og quinoa

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 tomat pr. person
  • 2 avocadoer
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½-1 brev tex mex-krydderi
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • 1 lime
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Olivenolie

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa, frugt og grønt.

Quinoa
  1. Kom quinoaen i en gryde med [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl | 5p: 6 dl] kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Klargøring af grønt
  1. Skær tomat i mindre tern, og skær avocado i tynde skiver. Snit korianderbundtet groft.

Krydret oksekød og bønner
  1. Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg kødet ved høj varme, til det er brunet, 2-3 min.

  1. Tilsæt bønner og lidt tex mex-krydderi, og steg 3-4 min. Smag til med salt og evt. lidt mere tex mex-krydderi.

Lime-yoghurt
  1. Riv limeskal fint i en skål, og skær derefter lime i både til servering.

  1. Rør limeskal med yoghurt, og smag til med lidt salt.

Servering

Anret quinoa, og top med små bunker af tomat, avocado, koriander, stegt kød og bønner. Dryp med limeyoghurt og frisk limesaft.

-