Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Minihakkebøffer med nye kartofler og tomatsalat med parmesan

Minihakkebøffer med nye kartofler og tomatsalat med parmesan

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Til +KØD-kunder: Du har fået en pakke fetaost i stedet for parmesan. Smuldr fetaen over tomatsalaten i punkt 5.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl kartoflerne, og kom dem i en gryde. Tilsæt salt, og hæld kogende vand over, til det dækker. Kog kartoflerne i 14-16 min., og lad dem trække i vandet i ca. 5 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom gulerodsstavene i en skål til servering.

4. Anret babyspinaten på et fad, og vend den med lidt olivenolie, eddike, salt og peber. Fordel tomatskiver og peberfrugttern oven på spinaten.

5. Skær parmesanen i tynde flager, kom dem over tomatsalaten, og dryp evt. med lidt ekstra olivenolie og eddike.

6. Opvarm en stor pande, kom olivenolie på, og steg minihakkebøfferne i 2-3 min. på hver side, til de er gennemstegte. Kom gulerodsternene med på panden, når du vender hakkebøfferne, og krydr det hele med salt, peber og et par dråber eddike.

Servering
Server minihakkebøffer med stegte gulerødder, tomatsalat og nye kartofler, gerne med en klat smør på. Spis gulerodsstave til.

-