Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mini-hakkebøffer med bagte kartofler, creme fraiche og melonsalat med lime

Mini-hakkebøffer med bagte kartofler, creme fraiche og melonsalat med lime

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler (i både)
  • 2 bægre creme fraiche 18 %
  • 1 eller 2 pakker minihakkebøffer
  • ½-1 spidskål (i strimler)
  • 1 agurk (i halve skiver)
  • 1 lime (halveret)
  • 1 galiamelon (uden skræl og kerner, resten i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.

2. Skyl og klargør kartoflerne som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartoffelbådene på en bageplade med bagepapir, og vend dem med olivenolie, salt og peber. Sæt pladen i ovnen, og bag dem i 30-35 min., til de er gyldne og møre.

4. Skyl og klargør imens grøntsagerne, melonen og limefrugten som angivet i ingredienslisten.

5. Rør creme fraichen med lidt limesaft, salt, peber og et nip sukker. Smag til.

6. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg mini-hakkebøfferne ved høj varme i 2-3 min. på hver side.

7. Vend imens spidskålen med agurk og limesaft på et fad, og top med melontern.

Servering
Servér mini-hakkebøffer med bagte kartofler og creme fraiche-dip, og nyd salat med melon og lime til.

-