Mini-hakkebøffer med hvidløgsstegte svampe og hasselbackkartofler
Ingredienser
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 bagekartoffel
- 1 porre
- ½-1 bæger svampemix
- 1-2 fed hvidløg
- ½ bæger creme fraiche
- 1 pakke mini-hakkebøffer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
Håndfuld 1+2: Gulerødder, porre, svampemix
Håndfuld 3: Mini-hakkebøffer
Håndfuld 4: Bagekartofler
Fedt: Olivenolie, smør, creme fraiche
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg
Tænd ovnen på 200 °C. Børst svampene fri for evt. jord. Skyl resten af grøntsagerne.
Skræl gulerødderne, og skær dem i grove stænger. Vend dem med lidt olivenolie, salt og peber.
Halvér kartoflen, og læg de halve kartofler med skærefladen nedad på et skærebræt. Skær tynde riller ⅔ ned i kartoflerne, og kom dem i et ovnfast fad med skærefladen nedad. Kom gulerødderne omkring.
Smelt ½ spsk. smør, og krydr med salt og peber. Pensl kartoflerne med det smeltede smør, og bag kartofler og gulerødder møre, ca. 35 min.
Skær porren i tynde ringe, og skær svampene i grove stykker. Pil hvidløget, og hak det fint.
Varm ½ spsk. olivenolie op på en pande, og steg porren 2-3 min. Kom porren på en tallerken.
Varm panden op igen, tilsæt ½ spsk. olie, og steg svampe og hvidløg i 2-3 min., til svampene er gyldne. Vend porre i, og smag til med salt og peber. Tag det af panden, og hold det lunt.
Rør creme fraichen med lidt eddike, salt og peber.
Varm panden op igen, tilsæt ½ spsk. smør, og steg minibøfferne i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret mini-hakkebøffer toppet med hvidløgsstegte svampe, og spis hasselbackkartofler og gulerødder med creme fraiche-dressing til.