Mini-karbonader med spidskålssalat og kartofler
Ingredienser
- 300 g gulerødder
- 1 spidskål
- 1 æble
- 1 pose kartofler
- 1 rulle hakket gris med grøntsager
- 1 appelsin
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
- Smør
- Rasp eller rugmel
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Skær gulerødderne i strimler. Fjern stokken fra spidskålen, og skær også spidskålen i strimler. Skær æblet i tern.
Kog kartoflerne i letsaltet vand i 12-14 min. Lad dem trække i vandet til resten af maden er klar. Hæld vandet fra, kom ca. 2 spsk. smør ved, og vend rundt.
Klem farsen ud af rullen, og skær den i skiver a 2 cm. Vend skiverne i lidt rugmel eller rasp. Steg karbonaderne i smør på en pande i 3-4 min. på hver side ved moderat varme. Krydr med sort peber.
Riv appelsinskallen, halvér appelsinen, og pres saften. Vend appelsinsaft med havsalt og ca. 3 spsk olivenolie, og rør det godt rundt. Vend gulerødder, æble og spidskål med dressingen.
Servér de små karbonader med spidskålssalat og kogte kartofler.