Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Shiitake-minibøffer med lune grøntsager, rosmarin og forårsløg

Shiitake-minibøffer med lune grøntsager, rosmarin og forårsløg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 squash (i skiver a ca. 1 cm)
  • 1 bakke tomater (i kvarte)
  • 1 stort løg (i både a ca. 1 cm)
  • 1 bundt forårsløg (i helt tynde skiver på skrå)
  • 1 kvist rosmarin (plukket og finthakket)
  • ½ rød chili (i tynde ringe)
  • 1 pakke minihakkebøffer med shiitake

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge er der tørrede, aromatiske shiitake-svampe i dine minibøffer. Tørrede shiitake-svampe giver en lækker, dyb umamismag med milde og nøddeagtige noter. Shiitake-svampe bruges meget i det japanske køkken, blandt andet i den japanske misosuppe. De kan også bruges i sammenkogte grøntsagsretter, i en god risotto eller i supper og saucer.


1. Tænd din ovn på 180 grader varmluft.

2. Skyl og klargør grøntsager og rosmarin som angivet i ingredienslisten.

3. Vend squash, tomater, løg, forårsløg, finthakket rosmarin og chili sammen. Vend det hele med 3-4 spsk. olivenolie, 2 spsk. eddike, lidt havsalt og sort peber, og fordel det i et ovnfast fad.

4. Bag grøntsagerne skønne og møre i ca. 20 minutters tid.

5. Når der er 7-8 minutter tilbage af grøntsagernes tilberedningstid: Varm en pande godt op, og steg bøfferne ved høj varme i 2-3 minutter på hver side. Krydr dem godt med havsalt og sort peber.

Servering
Nyd straks de saftige shiitake-bøffer med lune, aromatiske grøntsager.

-