Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Friske forårsruller med kalkun, frisk grønt og ristede peanuts

Friske forårsruller med kalkun, frisk grønt og ristede peanuts

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose hvide basmatiris
  • ½ hjertesalat (i tynde strimler)
  • Halvdelen af gulerødderne (i tynde stave)
  • ¼ agurk (i tynde stave)
  • ½-1 rødløg (i tynde både)
  • 1 pose jordnødder
  • 1 pakke kalkun i tern
  • ½-1 brev tamari
  • 1 pakke rispapir

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker
  • eddike (fx æbleeddike)
  • sød chilisauce

Sådan gør du

Køkkennoter: Friske forårsruller er den skønneste og sjoveste måde at lave hurtig gør det selv-mad ved bordet på! Hvis du ikke har prøvet det før, så tag det bare roligt – det er nemt! Sæt et fad eller en skål med lunkent vand på bordet. Dyp et rispapir ad gangen i det lunkne vand i 10-15 sekunder, til det bliver lidt blødt, men stadig er lidt stift. Læg det på din tallerken, her bliver det hurtigt blødt, og fyld det, som du har lyst. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen. Nyd at spise med fingrene!

Du får både ris og rispapir til denne ret. Gem evt. halvdelen af de kogte ris til frokost i morgen, hvis du synes at din HF4 bliver for stor.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Hjertesalat, gulerødder, agurk, rødløg

Håndfuld 3: Kalkun

Håndfuld 4: Basmatiris, rispapir

Fedt: Olivenolie, jordnødder

Smagsgivere: Tamari, salt, peber, sukker, eddike, evt. sød chilisauce

1. Sæt vand over til ris og rispapir, gerne i en elkedel, så går det lidt hurtigere.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Sæt frisk hjertesalat, gulerødder, agurk og halvdelen af rødløget til side til servering.

5. Opvarm en pande, og rist jordnødderne gyldne i ½ spsk. olie. Tag dem af panden, og kom dem i en lille skål til servering.

6. Opvarm panden igen, tilsæt 1 spsk. olie, og steg kalkunen og resten af rødløget, til kødet er gyldent og gennemstegt, 3-5 min. i alt. Krydr med salt og et nip sukker. Anret kødet i en skål.

7. Kom de kogte ris i en skål, og top med jordnødder. Dryp lidt tamari henover. 

Servering
Dyp rispapirerne i et fad med vand, og fold ruller med kalkun, hjertesalat, gulerod, agurk og rødløg. Dyp i tamari og fx sød chilisauce, hvis du har, og spis kogte ris med jordnødder til.

-