Minibøffer med dukkah og fyldig salat med tomat og hvidløgsdressing
Ingredienser
- 1 pose fuldkornscouscous
- 2 hvidløgsfed
- 1 bæger creme fraiche
- ½ pose gulerødder
- 1 agurk
- Alle tomaterne
- 1 hjertesalat
- 1 pakke minibøffer
- 1 brev dukkah-krydderiblanding
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. smør
Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.
Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl | 5p: 7 dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk. | 5p: 2½ spsk.]. Læg låg på, og lad det trække i 5-10 min.
Pil og hak hvidløg fint. Smag creme fraiche til med lidt af hvidløget samt salt og peber.
Skræl og skær gulerødder i strimler. Skær agurk og tomat i tern. Snit salat groft.
Kør en gaffel igennem couscoussen, og vend den med gulerødder og agurk. Smag til med lidt eddike, olivenolie, salt og peber.
Anret sprød salat på et fad, og fordel couscous ovenpå. Tegn striber af hvidløgsdressingen henover, og top med tomat.
Varm olivenolie og evt. en smule smør op på en pande, og steg minibøffer i ca. 3 min. på den ene side. Tilsæt resten af hvidløget til panden, krydr med salt og peber, og steg minibøfferne i 3 min. på den anden side.
Anret minibøffer på et fad, og drys med masser af dukkah.
Servér minibøffer med dukkah, og spis fyldig salat med tomat og hvidløgsdressing til.