Minibøffer med flødetomater, pasta og gulerodssalat
Ingredienser
- 3 poser maccheroni
- 5 tomater
- 1 kvist rosmarin
- 2 bægre fløde
- Resten af gulerødderne
- 2 pakker minibøffer
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. sort peber
Hvis din flødesauce koger for meget ind, kan du tilsætte lidt ekstra vand og koge den op igen.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Skær tomat i grove tern. Varm olie op i en gryde, og steg tomat sammen med rosmarinkvist i 2-3 min.
Tilsæt vand [1/2p: 1-2 dl | 3p: 2-3 dl | 4/5p: 3-4 dl] og fløde, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt ind og er cremet, 4-5 min. (se køkkentip). Smag til med salt og evt. sort peber. Fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.
Skræl imens gulerødder til tynde flager med en tyndskræller – spis evt. den inderste kerne som snack.
Vend gulerodsflager med lidt eddike, og smag til med lidt salt.
Varm olie op på en anden pande, og steg minibøffer, til de er brunede og gennemstegte, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. sort peber undervejs.
Anret minibøffer og pasta på tallerkener, og top med tomater i flødesauce. Servér gulerodssalat til.