Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Minibøffer med pasta i citronflødesauce toppet med stegte svampe

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bundt kinesisk purløg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 citron
  • 1 bæger fløde
  • 1 pakke minibøffer
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 pose maccheroni

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Du kan eventuelt toppe svampene med lidt revet parmesan eller hakkede nødder, hvis du har. Begge dele tæller som fedt i Sense.

Husk - til i morgen

Kog kartoflerne møre i rigeligt, kogende, saltet vand, 10-15 min. alt efter størrelse. Gem kartoflerne på køl i en lufttæt beholder.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, svampe

Håndfuld 3: Minibøffer (1p: burgerbøf)

Håndfuld 4: Maccheoni

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, purløg, citron

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Snit purløg fint, og kom i en skål til topping. Pil løg og hvidløg. Hak løg fint, og skær hvidløg i tynde skiver. Skræl og skær gulerødder i mindre tern. Riv citronskal, og skær citron i både.

Citronflødesauce
  1. Varm en lille gryde op, tilsæt olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg løg og hvidløg i 2 min. Tilsæt gulerødder og fløde, og kog i 4-5 min. Krydr med salt, peber og citronskal.

Minibøffer
  1. Varm en pande op, tilsæt olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg minibøffer i 2 min. på hver side, eller til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber. Tag dem af panden, og hold dem lune indtil spisetid.

Stegte svampe og pasta
  1. Skær svampe i skiver eller i kvarte.

  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

  1. Varm imens panden op igen, tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.], og steg svampe gyldne i ca. 3 min. Krydr med salt og peber undervejs (se køkkentip).

Servering

Anret pasta, og vend med citronflødesauce. Top med stegte svampe, drys med purløg, og dryp med citronsaft. Spis minibøffer til.

-