Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Hakkebøf med pasta i citronflødesauce toppet med stegte shiitake-svampe

1 personer

Ingredienser

  • 1 bundt purløg
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • Resten af gulerødderne
  • 1 citron
  • ½ bæger fløde
  • 1 burgerbøf
  • ½-1 bakke shiitake-svampe
  • 1 pose maccheroni

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, shiitake-svampe 

Håndfuld 3: Hakkebøf 

Håndfuld 4: Pasta 

Fedt: Olivenolie, fløde 

Smagsgivere: Salt, peber, purløg, hvidløg, citron

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta. Børst evt. svampe fri for jord, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Snit purløg fint, og kom i en skål til topping. Pil løg og hvidløg. Hak løg fint, og skær hvidløg i tynde skiver. Skræl og skær gulerødder i mindre tern. Riv citronskal, og skær citron i både.

Citronflødesauce
  1. Varm en lille gryde op, tilsæt olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg løg og hvidløg i 2 min. Tilsæt gulerødder og fløde, og kog i 4-5 min. Krydr med salt, peber og citronskal.

Hakkebøf
  1. Varm en pande op, tilsæt olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg hakkebøf i 2 min. på hver side, eller til den er gennemstegt. Tag den af panden, og hold den lun indtil spisetid.

Stegte shiitake-svampe og pasta
  1. Skær svampe i skiver eller i kvarte.

  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

  1. Varm imens panden op igen, tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.], og steg svampe gyldne i ca. 3 min. Krydr med salt og peber undervejs.

Servering

Anret pasta, og vend med citronflødesauce. Top med stegte shiitake-svampe, drys med purløg, og dryp med citronsaft. Spis hakkebøf til.

Til i morgen
  1. Kog halvdelen af alouette-****kartoflerne møre i rigeligt, saltet vand, 10-15 min. alt efter tykkelse. Gem kartoflerne på køl i en lufttæt beholder til dag 3.

-