Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Minibøffer med pasta i citronflødesauce toppet med stegte champignoner

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 2 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • ½ pose gulerødder
  • 1 citron
  • 2 bægre fløde
  • 2 pakker minibøffer
  • 2 poser conchiglioni
  • 2 bakker brune champignoner i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Du kan eventuelt toppe svampene med lidt revet parmesan eller hakkede nødder, hvis du har. Begge dele tæller som fedt i Sense.

Husk - til i morgen

Kog kartoflerne møre i saltet vand, 12-15 min. alt efter størrelse. Gem dem på køl i en lufttæt beholder til dag 3.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, champignoner

Håndfuld 3: Hakkebøf

Håndfuld 4: Pasta

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, purløg, hvidløg, citron

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta. Børst evt. svampe fri for jord, og skyl frugt og grønt.

Klargøring af grønt
  1. Snit purløg fint, og kom i en skål til topping. Pil løg og hvidløg. Hak løg fint, og skær hvidløg i tynde skiver. Skræl og skær gulerødder i mindre tern. Riv citronskal, og skær citron i både.

Citronflødesauce
  1. Varm en lille gryde op, tilsæt olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg løg og hvidløg i 2 min. Tilsæt gulerødder og fløde, og kog i 4-5 min. Krydr med salt, peber og citronskal.

Minibøffer [1p: burgerbøf]
  1. Varm en pande op, tilsæt olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg minibøffer [1p: burgerbøf] gennemstegt, ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber. Tag kødet af panden, og hold det lunt indtil spisetid.

Stegte champignoner og pasta
  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

  1. Varm imens panden op igen, tilsæt olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk.], og steg svampe gyldne i ca. 3 min. Krydr med salt og peber undervejs (se køkkentip).

Servering

Anret pasta, og vend med citronflødesauce. Top med stegte champignoner, drys med purløg, og dryp med citronsaft. Spis bøf til.

-