Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pasta i grøntsags-flødesauce med salat og minibøffer

Pasta i grøntsags-flødesauce med salat og minibøffer

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 rød chili (hakket fint)
  • 1 løg (hakket)
  • 1 peberfrugt (i tern)
  • 1 squash (i tern)
  • Alle de almindelige tomater (i tykke både)
  • 2 fed hvidløg (hakket fint)
  • 1 bæger fløde
  • 1 pose pasta penne
  • 1 batavia salathoved (i grove stykker)
  • 1 pakke minibøffer

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge får du to forskellige slags løg, der kan ligne hinanden lidt. Det ene er et almindeligt gult løg, og det andet er et Grano de Oro-løg.

Dit Grano de Oro-løg skulle gerne være tydeligt større end det almindelige løg, så du kan kende dem fra hinanden. I dag skal du bruge det almindelige løg.

Inden du går i gang: Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel. Find to gryder og en pande samt alle ingredienserne til dagens opskrift frem.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom chili i en skål til servering.

2. Svits løg, peberfrugt og squash i lidt olie i en gryde, 4-5 min. Tilsæt tomater og hvidløg, og lad det hele simre sammen et par minutter.

3. Tilsæt fløde til gryden med grønt, og lad saucen koge let sammen, til grøntsagerne er sprødmøre og fløden tyknet lidt, 4-5 min. Krydr med salt og peber.

4. Kom imens pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den, til den er al dente, ca. 10 min. Afdryp pastaen godt.

5. Rør en dressing af ½ dl olie, 1-2 spsk. eddike, salt og peber, og vend det sammen med salaten.

6. Varm lidt olie op på en pande, og steg minibøfferne gyldne og gennemstegte, ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Afdryp den kogte pasta godt, og vend den i flødesaucen.

Servering
Servér pasta i grøntsags-flødesauce med salat og minibøffer. Top med chili efter smag.

-