Hvis din flødesauce koger for meget ind, kan du tilsætte lidt ekstra vand og koge den op igen.
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Skræl gulerødder i tynde flager med en tyndskræller – skær evt. halvdelen i stave til snackgrønt.
Vend gulerodsflager med lidt eddike, og smag til med lidt salt.
Skær tomat i grove tern. Varm olie op i en gryde, og steg tomat sammen med rosmarinkvist i 2-3 min.
Tilsæt 1-2 dl vand og fløde, og kog op. Lad saucen simre, til tomaterne er kogt ud, 4-5 min. (se køkkentip). Smag til med salt og evt. peber. Fjern evt. rosmarinkvist inden spisetid.
Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Varm olie op på en anden pande, og steg minibøffer, til de er brunede og gennemstegte, ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og evt. peber undervejs.
Anret minibøffer og pasta på tallerkener, og top med tomat-flødesauce. Servér gulerodssalat og evt. snackgulerødder til.