Minutstykker af filet med kartofler, rødbeder med peberrodscreme og grønkålssalat
Ingredienser
- 1 bundt grønkål
- 2 poser kartofler
- 4000 g lange rødbeder
- 1 pakke minutstykker af filet
- 2 stykker peberrod
- 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
- Resten af gulerødderne
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler og rødbeder, og skyl alt grønt.
Skræl og skær rødbeder i skiver i ½-1 cm tykkelse. Kom dem i en gryde, og hæld kogende vand ved, til det akkurat dækker. Tilsæt salt, og kog rødbeder møre, ca. 10 min. Hæld rødbeder i en sigte, og lad dem køle lidt af.
Kog kartofler møre i kogende, letsaltet vand i 10-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Rib kålen og snit den mellemfint. Kom den i en skål, drys med et nip salt og kram kålen let med hænderne i 1-2 min. til kålen falder let sammen.
Skræl og skær gulerødder i lange strimler med en skrællekniv.
Vend kål med gulerødder og olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike. Smag til med peber og evt. mere salt.
Skræl og riv peberrod fint. Kom yoghurt i en skål, og smag til med peberrod – lad den gerne rive lidt i næsen. Smag også til med salt og peber.
Anret de kogte rødbeder på et fad, dryp med peberrodsdressing.
Varm en pande op med olie [1/2 p: 1 tsk. | 3/4p: ½ spsk.] og steg kødet ved høj varme (dog uden at det ryger) ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér minutstykker med kartofler og rødbeder med peberrodscreme og grønkålssalat.