Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Minutstykker af filet med ovnbagte kartofler, pastinakker og tomat-tapenade serveret med appelsinsalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • Alle pastinakkerne
  • 1 glas tapenade af soltørret tomat
  • 1 bundt rucola
  • 1 pose mandler
  • 1 appelsin
  • 1 stængel bladselleri
  • 1 pakke minutstykker af filet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vineddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnbagte kartofler og pastinakker
  1. Halvér kartofler. Skræl pastinak, flæk dem på langs, og skær dem i skiver a 1 cm. Læg pastinak og kartofler i en rummeligt bradepande (hvor de kan ligge i ét lag), og vend dem med lidt olie. Drys med lidt salt, og bag dem i 25-30 min., til de er møre.

  1. Vend de møre kartofler og pastinakker med tapenade af soltørrede tomater, og smag evt. til med salt (tapanaden er også salt). Top med rucola.

Appelsinsalat
  1. Hak mandler groft. Læg dem på et lille fad, og rist dem i ovnen i 6-7 min.

  1. Skær skrællen af appelsin, skær appelsin i tynde skiver, og anret dem på et fad. Snit bladselleri i tynde skiver, og drys ovenpå appelsinen. Hak mandlerne groft.

  1. Rør lidt olie og eddike sammen i en lille skål, og krydr med peber og lidt salt. Dryp dressingen over appelsinsalaten, og top med ristede mandler.

Minutstykker af filet
  1. Varm en pande godt op, tilsæt lidt olie, og steg minutstykkerne ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret minutstykker med appelsinsalat og ovnbagte kartofler og pastinakker med tapenade.

-