Minutstykker af gris med stegte pastinakker, kartofler, persillecreme og kålsalat med radiser
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 rødløg
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 bundt grønkål
- 1 bundt radiser
- Alle pastinakkerne
- 1 pakke minutstykker af filet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Honning
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Hak rødløg fint, og kom i en lille gryde. Dæk akkurat med eddike, og tilsæt 1 tsk. honning. Kog løg, til eddiken er kogt akkurat væk – uden at det brænder på. Kom løgene i en lille skål, og lad dem køle af.
Hak persille fint. Rør persille, eddike-kogte løg og yoghurt sammen. Smag til med peber og lidt salt.
Rib grønkål, og snit den fint. Skær radiser i skiver. Vend grønkål og radiser med lidt olie og lidt eddike i en salatskål. Smag til med peber og lidt salt.
Skræl pastinakker, og skær dem i stave a ca. 1 cm tykkelse og i deres fulde længde.
Varm en stor pande op med lidt olie, og steg pastinakkerne møre og gyldne 7-8 min. Krydr med lidt salt, og tag dem af panden.
Varm panden op igen, og dryp med lidt olie. Steg kødet ved høj varme 1 min. på hver side. Krydr med peber og lidt salt.
Anret minutstykker med stegte pastinakker, kartofler og persillecreme. Spis grønkålssalat med radiser til.