Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Minutstykker af gris og ovnbagt kartoffelfad med grøntsager og oliven, samt salat med blodappelsin

1 personer

Ingredienser

  • 2 bagekartofler
  • 1 tomat
  • 1 squash
  • ½-1 brev middelhavskrydderi
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 romaine-salat
  • 1 blodappelsin
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • ½-1 pose sorte oliven

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub kartofler med en grøntsagsbørste.

Kartoffelfad med grøntsager
  1. Skær kartoflerne i store tern. Vend dem med olie i et rummeligt ovnfast fad (der skal også være plads til squash og tomater, som tilsættes senere). Bag kartoflerne i 10 min.

  1. Skær imens tomater i kvarte. Skær squash i stykker på ca. 3 cm, skiftevis lige over og på skrå i en 90 graders vinkel. Tag kartoflerne ud af ovnen, og vend dem med squash og tomater, 1-2 tsk. middelhavskrydderi og en anelse salt. Bag det hele endnu ca. 20 min., til alt er mørt.

Salat med blodappelsin
  1. Pil hvidløg, og pres eller hak det fint. Rør hvidløg med lidt olie og lidt eddike i bunden af en salatskål.

  1. Bryd eller snit salaten groft eller fint. Pil eller skær skræl af appelsin. Halvér appelsin, og skær den i tynde skiver. Vend salat og appelsin grundigt sammen med dressingen i salatskålen, og smag til med peber, lidt salt og evt. mere eddike.

Minutstykker af gris
  1. Varm en pande godt op, tilsæt lidt olie, og steg minutstykkerne ca. 1 min. på hver side. Krydr med peber og lidt salt.

Servering

Drys oliven over kartoffelfad med grøntsager. Spis kartoffelfad med minutstykker af gris og salat på siden.

-