Minutstykker med dobbelt persillesauce og ristet spidskål
Ingredienser
- 2 poser kartofler
- Alle persillerødderne
- 1 bundt kruspersille
- 1 spidskål
- 1 pakke minutstykker af filet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. minimælk
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.
Skræl persillerødder, og skær dem i tern. Kom dem i en gryde, og dæk akkurat med kogende vand. Kog persillerødderne helt møre, ca. 10-15 min. Pluk og hak persille (alternativt kan du blende den i saucen i næste punkt).
Hæld halvdelen af vandet fra persillerødderne, men gem det. Blend persillerødderne med resten af kogevandet til en fin, ensartet og glat puré.
Tilsæt persille, og spæd evt. til med ekstra kogevand eller mælk [1p: ½ dl |2p: 1 dl | 3p: 1-1½ dl | 4p: 1-2 dl], til du har en god saucekonsistens. Smag til med salt og peber.
Halvér spidskål, og skær den i strimler på ca. 2 cm.
Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3p: ½ spsk. | 4p: 1 spsk.], og steg spidskål i 3-4 min., til kålen er sprød-mør. Krydr med lidt salt. Tag kålen af panden, og tør panden af.
Varm panden op igen med lidt olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3p: ½ spsk. | 4p: 2 tsk.], og steg kødet i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret minutstykker af filet med kartofler, ristet spidskål og dobbelt persillesauce.