Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Misobagt blomkål med gris og krautsalat med radiser og koriander

3 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 2 hvidløgsfed
  • 2 lime
  • 2 breve brun miso
  • 1 brev nigellafrø
  • 2 bundter radiser
  • 1 bæger slawmix (spidskål/pink kraut)
  • 1 bundt koriander
  • 1 pakke strimler af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olie (fx raps- eller olivenolie)
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx ris- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl al frugt og grønt.

Misobagt blomkål
  1. Skær blomkålen i 1½ cm tykke skiver. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, pensl med en smule olie, og bag dem i ovnen i ca. 20 min.

  1. Pil hvidløget, og pres det. Halvér limefrugterne, og pres saften. Rør misoen med hvidløg, 1 spsk. olie og limesaft, til du har en jævn dressing.

  1. Tag blomkålen ud af ovnen efter de 20 min., og pensl skiverne med misodressingen. Drys med nigellafrø, og bag blomkålen i ovnen i yderligere 5 min.

Krautsalat med radiser
  1. Skær radiserne i skiver. Vend slawmixet med 1 spsk. olie, og smag til med lidt salt, peber og evt. lidt eddike. Top med radiser.

  1. Pluk korianderen, og kom den i en lille skål.

Stegt gris
  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg kødet ved høj varme i 3-4 min., eller til det er gyldent og gennemstegt.

Servering

Anret blomkålen på tallerkener, og top med stegt gris og koriander. Nyd krautsalaten til.

-