Mør butternut-squash med stegt gris, quinoa og sprød fennikel
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 2/3 af butternut-squashen
- 2 hvidløgsfed
- 1 fennikel
- 1 pakke strimler af svinekam
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til quinoa, og skyl alt grønt.
Kog quinoaen under låg i letsaltet vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl] i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.
Skræl butternut-squash, halvér det, og fjern frøene. Skær butternut i tern af 2 cm. Varm en pande op med olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.], og steg butternut-tern i ca. 15 min. ved middel varme, til de er lysebrune og møre. Læg gerne låg over imens, og dryp evt. med et par spsk. vand, hvis det er ved at brænde på. Krydr butternut med salt og peber.
Pil hvidløg, og hak det fint. Vend hvidløg i butternut, og krydr med salt og peber.
Halvér fennikel fra top til rod, og snit den fint. Vend fennikel med olie [1/2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike i en salatskål. Smag til med salt og peber.
Varm en anden pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og steg kødet i 4-5 min. til det er lysebrunt og gennemstegt. Krydr med salt og peber.
Anret quinoa, og top med butternut-squash og stegt gris. Servér med sprød fennikel.