Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mør okse med rosmarin, bagt grønkål og radicchio-salat med hvidløgsdressing

1 personer

Ingredienser

  • ¼ butternut-squash
  • 1 bundt grønkål
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 kvist rosmarin
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pakke oksetern sous vide
  • 1 bæger creme fraiche
  • ½-1 radicchio castelfranco

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

I dag får du den fine spættede Castelfranco-salat, som er en af mine absolutte favoritter. Det er en særlig type italiensk raddichio-salat, som er lidt af en sjældenhed. Raddichio kender du måske bedst som rødsalat, som er rød med hvide nister. Castelfrancos farver er omvendt lysegule blade med røde nister, og hovedet er mere åbent og luftigt. Sorten hører til cikoriesalater, som er let bitre – en bitterhed som let kan balanceres med fede dressinger, fx hvidløgsdressingen du får idag.

Grønkål i ovn, kan blive næsten sprød som chips. Pas dog på, at de ikke bliver brændte. Hold øje med dem, og tag dem ud, når de kun er en smule brune i kanten.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl grøntsager og rosmarin.

Stegt butternut-squash og grønkål
  1. Skrab kernerne ud af butternut-squashen, og skær den i tern a 2 cm. Vend dem med ½ spsk. olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag dem ca. 20 min. i ovnen.

  1. Rib grønkålen fra stokken i mundrette stykker. Vend dem med ½ spsk. olie og en smule salt. Bred dem ud på en bageplade, og drys solsikkekernerne ud over. Bag dem i ovnen i ca. 10 min. (se køkkentip).

Mør okse med rosmarin
  1. Træk nålene af rosmarinkvisten, og hak dem groft. Pil det ene fed hvidløg, og hak det groft.

  1. Kom kødet og væsken fra posen i en gryde. Vend hakket rosmarin og hvidløg med kødet, og lad det hele simre i 7 min. under låg. Rør undervejs, og tilsæt evt. lidt vand, hvis det ser ud til at koge tørt. Smag til med salt og peber.

Raddichio-salat med hvidløgsdressing
  1. Pil det andet fed hvidløg, pres det, og rør det med creme fraichen i en lille skål. Smag til med lidt eddike, salt og peber.

  1. Bryd salaten i grove stykker, og anret på et fad eller i en bred skål. Dryp hvidløgsdressingen over salaten.

Servering

Anret bagt butternut-squash og grønkål med mør okse med rosmarin, og nyd raddichio-salaten til.

-