Gris i æble og timian med flødesauce, perlebyg og sprød salat
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose perlebyg
-
1 pakke svin med æble og timian
-
1 bæger fløde
-
½-1 hjertesalat (delt i blade)
-
1 granny smith-æble (i små tern)
-
1 stængel bladselleri (snittet fint)
-
1 citron (i både)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Kødet er mørt og lækkert. Det er pocheret i æblemost, og derfor er det sødligt og mildt. Det fungerer rigtig godt med karse, peber og citron til – det giver modspil til den sødlige smag!
1. Sæt vand over til perlebyg, fx i en elkedel.
2. Skyl perlebyggen, og kom den i en gryde. Dæk med kogende vand (2 dele vand til 1 del perlebyg), og kog perlerne møre under låg, ca. 20 min. Tilsæt salt, lad dem trække 5-10 min., og hæld derefter evt. overskydende vand fra.
3. Hæld væden fra kødet i en gryde, skær kødet i tern, og kom det også i gryden. Kog det op, og tilsæt fløden. Lad retten simre, til fløden er cremet, 8-10 min. under låg. Smag til med salt og peber.
4. Skyl og klargør imens grøntsagerne, æblet og citronen.
5. Vend salaten sammen med agurkeskiverne i en skål, og krydr med olivenolie, eddike, salt og peber.
Servering
Anret perlebyggen og grisen i flødesauce i en dyb tallerken, og top med æbletern, bladselleri og klippet karse. Dryp retten med frisk citronsaft, og spis sprød salat til.