Møre skiver svinekød på risotto med squash og sellerisalat
Ingredienser
- 1 løg
- 1 pose risottoris
- 1 kotelet
- 1 squash
- 1 hvidløgsfed
- 1 bæger selleri i strimler
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Evt. hønse- eller grøntsagsbouillon
I dag skal du lave en enkel hverdagsrisotto. De aromatiske risottoris giver en god cremet konsistens og kan på den måde gøre det ud for 'det saucede element' i et energireduceret måltid. Som tilbehør må risottoen gerne være enkel og smage af squash og hvidløg, men tilsæt evt. lidt koncentreret bouillon. Smag grundigt til med salt og peber. Spæd med lidt vand lige inden servering – risottoen er bedst, når den næsten selv kan løbe ud på en flad tallerken.
Sæt vand over til risotto [1/2p: 6-8 dl | 3/4p: 1-1¼ liter], og skyl alt grønt.
Pil og hak løg fint. Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op i en gryde, og sautér løg i 2-3 min.
Tilsæt risene, og steg dem med et øjeblik. Hæld 4 dl kogende vand ved, og lad risene koge under låg i ca. 15 min.
Spæd løbende til med kogende vand, og smag til undervejs med salt, peber og evt. lidt bouillon (se køkkentip).
Varm olie [2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op på en pande, og steg kødet under låg, til det er brunet på alle sider og gennemstegt, 10-15 min. Krydr med salt og peber undervejs.
1p: Steg kotelet ca. 3 min. på hver side i 1 tsk. olie. Krydr med salt og peber undervejs. Skær i skiver inden servering.
Læg kødet på et skærebræt, og lad det trække i 4-5 min. Skær det i tynde skiver lige inden servering.
Skær squash i små tern. Hak hvidløg fint. Steg hvidløg og squashtern på panden fra kødet i ca. 2 min. Krydr med salt og peber, og vend dem i risottoen.
Rør olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] med eddike [1/2p: 2-3 tsk. | 3/4p: 1-2 spsk.], og vend selleri fra bægeret i dressingen. Smag til med salt og peber.
Anret risotto, og spis sellerisalat og møre skiver af svinekød til.