Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Mørt oksekød, kartofler med aioli og salat med grønne bønner

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose aioli
  • 1 bakke grønne bønner
  • 1 pose nye udenlandske kartofler
  • 1 pakke oksekød i skiver
  • 2 røde hjertesalater
  • 1 rødløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og bønner, og skyl alt grønt.

Kartofler med aioli
  1. Kog kartofler møre i kogende, saltet vand, ca. 15 min. afhængigt at størrelsen. Lad dem køle lidt af under koldt vand.

  1. Pil de afkølede kartofler, og skær dem i skiver. Anret kartoflerne på et fad eller en tallerken. Klip et lille hul i posen med aioli, og tegn streger af aioli over kartoflerne.

Salat med grønne bønner
  1. Skær stilken af bønner. Halvér evt. bønnerne, hvis de er meget lange. Hak rødløg fint.

  1. Kog bønner i en gryde med lidt letsaltet vand i 4 min. Hæld vandet fra, og vend bønnerne med rødløg og olie [1/2p: 1 tsk. | 3p: 2 tsk. | 4p: 1 spsk.] i gryden. Smag til med salt, peber og lidt eddike.

  1. Bryd salat i grove stykker, og anret på et fad. Anret de grønne bønner og løg ovenpå salaten.

Mørt oksekød
  1. Varm en pande op til høj varme, tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3p: 2 p | 4p: 1 spsk.], og steg kødet i 1-2 min. på hver side (1p: ca. 3 min. på hver side). Krydr med salt og peber. 

    1p: Skær evt. den stegte medaljon i skiver.

Servering

Anret mørt oksekød med kartofler med aioli og salat med grønne bønner.

-