Mørt oksekød i tomatsauce med polenta, parmesan og fennikel
Ingredienser
- 2 auberginer
- Alle tomaterne
- 1 fennikel
- 1 grøn citron
- 1 stykke oksebryst sous vide
- 2 flasker cherrytomatsauce
- 3 poser polenta
- 1 stykke parmesan
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Sæt vand over til polenta, og skyl frugt og grønt.
Skær auberginerne og tomaterne i tern.
Skær ½ fennikel i tern og resten af fenniklen i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Riv citronskallen, og halvér citronen.
Vend de tynde fennikelskiver med citronsaft, revet citronskal, olivenolie, salt og peber.
Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og steg aubergineternene gyldne, 4-5 min. Tilsæt fennikeltern, og steg i yderligere 2 min.
Skær kødet i mindre tern, og kom kødet samt bouillonen, der er ved, i gryden med grønt. Tilsæt også tomatsaucen, og lad det koge i 10-12 min. Tilsæt tomattern de sidste 3 min. af kogetiden, og krydr med salt og peber.
Drys polentaen i en stor gryde med 1,5 liter kogende vand, og rør godt. Kog polentaen glat og cremet, 4-5 min. Spæd evt. til med lidt mere vand, hvis polentaen bliver for tyk.
Riv parmesanen, og rør polentaen med lidt parmesan, 4-5 spsk. olivenolie, salt og peber.
Anret polenta i dybe tallerkener, og top med mørt oksekød i tomatsauce, sprød fennikel og et drys parmesan.