Mørt oksekød i tomatsauce med grøntsager og pasta
Ingredienser
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 palermo-peberfrugt
- 1 squash
- ½ pose maccheroni
- 1 pakke oksetykkam sous vide
- 1 dåse tomatpuré
- ½ rød chili
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Riv gerne lidt parmesan eller anden fed ost hen over retten, hvis du har. Det tæller som Fedt i Sense.
Håndfuld 1+2: Løg, gulerødder, peberfrugt, squash
Håndfuld 3: Oksetykkam
Håndfuld 4: Maccheroni
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, chili, tomatpuré
Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsager og chili.
Pil løget og hvidløget, og skær begge i små tern. Skræl gulerødderne, og skær gulerødder og peberfrugt i tern. Skær squashen i skiver.
Kog pastaen al dente i saltet vand, ca. 10 min.
Skær kødet i mindre tern – gem bouillonen, der er ved kødet.
Varm 1-2 spsk. olivenolie op i en gryde, og steg løg, hvidløg, gulerødder og halvdelen af peberfrugtternene i 3-4 min.
Tilsæt tomatpuré, squash, 1-2 dl vand, kød og bouillon. Lad det simre under låg i 6-7 min. Krydr med salt og peber undervejs.
Snit chilien fint.
Vend resten af peberfrugtternene med chili, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber.
Anret maccheronien i en dyb tallerken, og top med mørt oksekød i tomatsauce. Kom peberfrugt-topping henover, og nyd.