Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mørt oksekød i tomatsauce med maccheroni og champignoner

Mørt oksekød i tomatsauce med maccheroni og champignoner

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pakke oksetykkam sous vide
  • ½ karton kogte kidneybønner (gem resten på køl i lagen)
  • ½ rødløg (i tynde både)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (i mindre tern)
  • ¼-½ bundt oregano (plukket)
  • ¼-½ dåse tomatpuré
  • ½ pose maccheroni

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: Der er plads til lidt mere fedt i retten. Nyd evt. lidt revet parmesan eller en spiseskefuld creme fraiche til, hvis du har.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Rødløg, squash, hvide champignoner i skiver

Håndfuld 3: Oksetykkam sous vide, kidneybønner

Håndfuld 4: Maccheroni

Fedt: Olivenolie, smør

Smagsgivere: Hvidløg, oregano, tomatpuré, salt, peber, eddike

1. Skyl og klargør grøntsagerne og oreganoen som angivet i ingredienslisten.

2. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

3. Hæld bouillonen, der er ved kødet, i et bæger eller en kop, og skær kødet i små tern. Afdryp kidneybønnerne i en sigte.

4. Opvarm en rummelig gryde med ½-1 spsk. olivenolie og ½ spsk. smør, og steg rødløget gyldent og mørt, ca. 4 min. Tilsæt halvdelen af hvidløget det sidste minut af stegetiden.

5. Kom kødet og bouillonen herfra samt squashen, lidt oregano, et par tsk. tomatpuré og 1 dl vand i gryden, og kog op. Lad det hele simre under låg i 8-10 min.

6. Sæt samtidig pastaen over i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min.

7. Opvarm en pande, tilsæt ½-1 spsk. olie, og steg champignonerne gyldne, ca. 4 min. Tilsæt resten af hvidløget og oreganoen det sidste minut af stegetiden, og krydr med salt, peber og et par dråber god eddike, fx balsamico.

8. Vend kidneybønnerne i gryden med kød og grønt, og varm det hele igennem i yderligere 2-4 min. Krydr med salt og peber.

9. Dræn vandet fra pastaen (men lad en smule af det hænge ved), og vend pastaen med ½ spsk. olivenolie.

Servering
Anret maccheronien i en dyb tallerken, og øs mørt oksekød med bønner og grønt i tomatsauce over. Top med hvidløgsstegte champignoner, og nyd.

-