Mørt oksekød i tomatsauce med maccheroni og champignoner
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke oksetykkam sous vide
-
½-1 karton kogte kidneybønner (gem en evt. rest på køl)
-
½-1 dåse tomatpuré
-
1 pose maccheroni
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
smør
-
eddike (fx balsamico)
Sådan gør du
Køkkennote: Der er plads til lidt mere fedt i retten. Servér evt. lidt revet parmesan eller en spiseskefuld creme fraiche til, hvis du har.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Rødløg, squash, brune champignoner Håndfuld 3: Oksetykkam sous vide, kidneybønner Håndfuld 4: Maccheroni Fedt: Olivenolie, smør Smagsgivere: Hvidløg, oregano, tomatpuré, salt, peber, eddike |
1. Skyl og klargør grøntsagerne og oreganoen som angivet i ingredienslisten.
2. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.
3. Hæld bouillonen, der er ved kødet, i et bæger eller en kop, og skær kødet i små tern. Afdryp kidneybønnerne i en sigte.
4. Opvarm en rummelig gryde med 1 spsk. olivenolie og 1 spsk. smør, og steg rødløget gyldent og mørt, ca. 4 min. Tilsæt halvdelen af hvidløget det sidste minut af stegetiden.
5. Kom kødet og bouillonen herfra samt squashen, lidt oregano, et par tsk. tomatpuré og 1-1½ dl vand i gryden, og kog op. Lad det hele simre under låg i 8-10 min.
6. Sæt samtidig pastaen over i en gryde med spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min.
7. Opvarm en pande, tilsæt 1 spsk. olie, og steg champignonerne gyldne, ca. 4 min. Tilsæt resten af hvidløget og oreganoen det sidste minut af stegetiden, og krydr med salt, peber og et par dråber god eddike, fx balsamico.
8. Vend kidneybønnerne i gryden med kød og grønt, og varm det hele igennem i yderligere 2-4 min. Krydr med salt og peber.
9. Dræn vandet fra pastaen (men lad en smule af det hænge ved), og vend pastaen med 1 spsk. olivenolie.
Servering
Anret maccheroni i dybe tallerkener, og øs mørt oksekød med bønner og grønt i tomatsauce over. Top med hvidløgsstegte champignoner, og servér.