Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Mørt oksekød i tomatsauce med pasta, mozzarella og cherrytomater

2 personer

Ingredienser

  • 1 babosa-løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 squash
  • 1 bundt frisk oregano
  • 1 glas tomater med grøntsager
  • 1 pakke oksetern sous vide
  • 1 pose conchiglioni-pasta
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 pakke mozzarella

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl al grønt.

Mørt oksekød i tomatsauce
  1. Pil løg og hvidløg, skær løget i tern, og hak hvidløget. Skær squashen i små tern, og pluk oreganoen.

  1. Varm lidt olie op i en gryde, og steg løg og hvidløg i ca. 2 min. Tilsæt tomatsaucen, lidt oregano og okseternene med den dertilhørende væde. Kog op, og lad saucen simre i 6-7 min.

  1. Tilsæt squashen til tomatsaucen, og lad det simre i yderligere 3 min. Smag til med salt og peber.

Pasta og toppings
  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.

  1. Skær cherrytomaterne i halve, og vend dem i en skål med med en smule frisk oregano, lidt olie og et par dråber eddike. Krydr med salt og peber.

  1. Afdryp mozzarellaen, og skær den i mindre stykker.

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og kom mørt oksekød i tomatsauce henover. Top med mozzarella og cherrytomater.

Idékassen
-