Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mørt oksekød med ærter, kartofler og sprød salat med avocado

Mørt oksekød med ærter, kartofler og sprød salat med avocado

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke kogt oksebryst
  • 2 løg (i tynde både)
  • ½ pose gulerødder (halvdelen i tern, resten revet groft eller skåret i tynde strimler)
  • ½-1 romainesalat (i grove strimler)
  • 2 avocadoer (i tern eller skiver)
  • 1 bakke karse (klippet)
  • 2 poser ærter
  • 1 bæger yoghurt naturel

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • smør
  • salt
  • peber
  • hvedemel

Sådan gør du

Køkkennote: Her kombineres næsten klassisk mormormad – oksebryst, kartofler og opbagt sovs – med mere moderne smage og konsistenser. Karsen kan du supplere med andre friske krydderurter, hvis du har.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Løg, gulerødder, romainesalat, ærter

Håndfuld 3: Kogt oksebryst

Håndfuld 4: Kartofler, mel

Fedt: Avocado, olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Karse, salt, peber

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl kartoflerne, og sæt dem over i en gryde med saltet, kogende vand. Kog dem 12-15 min., og lad dem trække færdige i vandet, ca. 5 min.

3. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Kom væden, der er ved kødet, i en skål, og skær kødet i grove tern.

5. Varm en rummelig, bredbundet gryde op, og tilsæt 1½ spsk. olivenolie. Kom løgbådene og gulerodsternene i gryden, og steg i 2-3 min., til de er let møre. Tilsæt 1½ spsk smør, og drys med 1½ spsk mel. Lad mel og smør afbage kort.

6. Kom kødet og væden fra kødet samt 2 dl vand i gryden, og vend rundt. Lad kødet simre i 10 min., og smag til med salt og peber undervejs.

7. Vend imens strimler af gulerødder med salaten, ½-1 spsk. eddike, 1 spsk. olivenolie og salt og peber. Anret salaten på et fad, og fordel avocado og et drys karse henover.

8. Vend ærtene i saucen, og giv den et opkog 1-2 min. Smag til med salt og peber.

9. Afdryp de varme kartofler, skær dem i både, vend dem med 1 spsk. smør, og krydr med salt.

Servering
Anret kartoflerne i dybe tallerkener, og kom mørt oksekød med ærter henover kartoflerne. Dryp en stor skefuld yoghurt over hver portion, og drys med friskklippet karse. Spis sprød salat med avocado til.

-