Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Moussaka med nye kartofler og frisk salat af agurk og flade ferskner

Moussaka med nye kartofler og frisk salat af agurk og flade ferskner

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer (i 1 cm tykke skiver på langs)
  • 3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • alle san marzano-tomater (i små tern)
  • 2 grene rosmarin (blade plukket og skåret fint)
  • Alle nye danske kartofler (i tynde skiver, evt. på et mandolinjern)
  • 3 paraguayos (flade ferskener) (i smalle både)
  • 2 madagurker (flækket på langs)

Tjek at du selv har

  • salt
  • olivenolie
  • sukker
  • sort peber
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave tomatsauce til din moussaka af san marzano-tomater. San marzano-tomater kaldes også flasketomater og er kødfulde, smagfulde og velegnede til at lave saucer på. Det er som regel dem, man bruger i dåser med flåede tomater. Herhjemme er små san marzano-tomater blevet meget populære, og du kender dem måske fra supermarkederne.

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl auberginen, og skær den i tynde skiver. Drys skiverne med salt, og lad dem dryppe af i en sigte.

3. Skyl og klargør kartofler, tomater, hvidløg og rosmarin som angivet i ingredienslisten. Gem rosmaringrenene til saucen.

4. Sautér hvidløg klart i lidt olie på en varm pande. Kom tomattern ved, sautér i yderligere 2-3 min., og tilsæt 3-4 dl vand sammen med rosmarinblade og -grene. Lad saucen småsimre i 8-10 min.

5. Dup imens aubergineskiverne tørre for vand og salt, og pensl dem med olivenolie. Steg dem gyldne og møre på en varm grill- eller stegepande, 2-3 min. på hver side.

6. Smag tomatsaucen til med sukker, salt og peber, og kassér rosmaringrenene.

7. Smør et ovnfast fad med lidt olie, og læg lagvis tomatsauce, kartoffelskiver og stegte auberginer i. Afslut med et lag kartoffelskiver, dryp lidt olivenolie over, og sæt fadet i ovnen. Bag moussakaen gylden og gennembagt, ca. 30 min.

8. Skyl og klargør i mellemtiden de flade ferskner og madagurken som angivet i ingredienslisten.

9. Grill eller steg madagurkerne ved høj varme på skærefladen i 1-2 min., til de får striber, men stadig er sprøde. Skær dem i skiver, og bred skiverne ud på et fad. Fordél ferskenbåde over. Drys med lidt olie, eddike, salt og peber.

Servering
Spis moussakaen rygende varm med agurker og ferskner.

-