Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Moussaka og salat med tomat og rødløg

2 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • Alle bagekartoflerne
  • 1 portion mexigryde
  • 1 karton sojacreme
  • 1 romaine-salat
  • Alle tomaterne
  • 1 rødløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. peber
Køkkentips

Økologi er vores platform, men mange af vores landmænd går skridtet videre med højere standarder som fx ved biodynamisk dyrkning, hvor der på forskellige områder stilles ekstra eller skrappere krav til dyrkningen. Vi besøger altid vores landmænd for at være sikre på, at de tager økologien lige så seriøst som os.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og skyl alt grønt.

Moussaka
  1. Skær auberginen og squashen i 1 cm tykke skiver. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergine- og squashskiver i 2-3 min. per side, til de er gyldne.

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver a max ½ cm. Brug evt. et mandolinjern.

  1. Varm mexigryden fra i går op i en gryde. Lad det simre i 3-4 min., og smag evt. til med lidt ekstra salt og peber.

  1. Smør lidt af mexigryden i bunden af et fad, og byg moussakaen med lag af kartoffelskiver, aubergineskiver, squashskiver og mexigryde. Fordel sojacreme på toppen, og drys med lidt salt.

  1. Bag moussakaen i ovnen i 20-30 min. Tjek om kartoflerne er møre ved at stikke en gaffel eller stegenål igennem.

Salat
  1. Skær imens salaten i strimler og tomaterne i smalle både. Pil rødløget, og skær det i smalle både. Anret det på et fad, og dryp med olivenolie og eddike.

Servering

Sæt den brandvarme moussaka på bordet, og spis den med salaten til.

-