Mukimamebønner i grøn karry med ris, pak choy og koriander
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- Alle gulerødderne
- ½-1 brev grøn karrypasta
- 1 dåse kokosmælk
- 1 pose mukimamebønner
- 1 pak choy
- 1 bundt koriander
- 1 lime
Tjek at du selv har
- Olie til stegning (fx kokos- eller olivenolie)
- Salt
- Evt. ristet sesamolie
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl gulerødder, pak choy, koriander og lime.
Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 4 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.
Riv gulerødderne groft.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg gulerødder og grøn karrypasta i 2-3 min.
Tilsæt ½ tsk. salt, kokosmælk, ½-1 dl vand og mukimamebønnerne. Lad det simre i 6-7 min., og smag til med salt eller soja og evt. mere grøn karrypasta.
Skær imens bunden af pak choyen, og snit bladene i tynde strimler. Snit korianderen groft, og halvér limefrugten.
Vend pak choy, koriander og limesaft sammen i en skål, og tilsæt evt. lidt ristet sesamolie, hvis du har.
Anret risene i skåle, og kom mukimamebønner i grøn karry henover. Top med pak choy, eller spis den til som en sprød salat.