Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Muslinger og grønt i cremet kokossauce med nudler, lime og chili

Muslinger og grønt i cremet kokossauce med nudler, lime og chili

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennoter: I denne uge får du rene og fine forkogte muslinger fra Galicien i det nordvestlige Spanien. Muslingerne er kogt i den pose, som du får dem leveret i, hvorfor de er fulde af saft og smag. 

Husk, at kun de muslinger, der åbner sig, når vakuumpakningen brydes, må anvendes.

Som med alle andre muslinger kan der godt være lidt "skæg" på nogle få af muslingerne. Den nemmeste måde at fjerne det på er dog blot at gøre det, imens du spiser dem.


Inden du går i gang: Skyl grøntsagerne, chilien og limefrugten, og sæt vand over til nudler.

Sauteret grønt
1. Skær squashen i tern. Pil hvidløget, og skær hvidløg og gulerødder i tynde skiver. 

2. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olivenolie, og sautér squash, gulerødder og hvidløg, til de falder godt sammen uden at tage farve, 3-4 min.

Muslinger i kokossauce
3. Hæld bouillonen fra muslingerne, men gem den. Kom muslingerne i gryden med gulerødder og squash, og steg videre i 2-3 min.

4. Skær imens spidskålen i tynde strimler.

5. Kom kokosmælk og bouillon fra muslingerne i gryden, så det dækker 2-3 cm af grydens kant – tilsæt vand, hvis der mangler væde. Kom kålen ved, og damp den sammen med muslingerne under låg i 3-4 min.

Nudler og topping
6. Kom imens nudlerne i en gryde med kogende vand i, og kog dem al dente, ca. 4 min. Afdryp nudlerne.

7. Skær limefrugten i både, og skær chilien i tynde skiver.

Servering
Servér nudler med muslinger og grønt i kokoscreme i dybe tallerkener, top med chili, og dryp med limesaft. Husk at kassere de muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

-