Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Muslinger i tæt tomatsauce med lunt baguette og bønneaioli

4 personer

Ingredienser

  • 2 hvidløgsfed
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
  • 1 glas tomater med basilikum
  • 1 baguette
  • 2 pakker kogte muslinger
  • 1 rulle aioli på hvide bønner
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. eddike (fx hvidvinseddike)
  • Evt. chili
  • Evt. hvidvin
Køkkentips

Har du lidt hvidvin og lidt ekstra tid, kan du give hvidløg og gulerødder en lille sjat (1-2 dl) og lade det koge ind i 3-4 min., inden du går videre til næste trin. Det giver en god balanceret grundsmag i saucen.

Inden du går igang

Find en brødrister frem til baguette, eller tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl al grønt, og tag bønneaioli ud fra køl.

Tomatsauce
  1. Pil hvidløgsfed, og skær i tynde skiver. Flæk gulerødder, og skær i tynde skiver.

  1. Varm en stor tykbundet gryde op, tilsæt olie, og steg gulerødder og hvidløg ved middel varme i 5-6 min. (se køkkentip).

  1. Tilsæt skåret grønt fra bægeret og tomatsauce til gryden. Kog op, tilsæt lidt salt, og lad saucen simre i minimum 10 min. uden låg. Den må meget gerne koge lidt ind og blive tæt.

Baguette og muslinger
  1. Rist baguette på brødristeren, eller stænk det med vand, og varm det i ovnen i 8-10 min.

  1. Kom muslinger og væskelagen i en skål. Gå muslingerne efter, og kassér, hvis der er knækkede muslinger iblandt (en lille sprække gør ikke noget).

  1. Vend muslinger i tomatsaucen, sæt låg på gryden, og varm det igennem i 3-4 min. Smag til med muslingelage, salt, peber og evt. chili, hvis du har.

Bønneaioli og persille
  1. Kom aioli i en skål til servering, og smag til efter egen smag. Brug fx eddike, hvidløg, salt og/eller peber.

  1. Hak persille groft, og drys over muslinger i tomatsauce.

Servering

Sæt gryden med muslinger på bordet. Spis muslinger og tomatsauce med fingre og ske. Bryd stykker af brødet, og brug det til at dyppe i både bønneaioli og tomatsauce.

-