Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Filet af gris i svampesauce med kartofler og purløg

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 bundt purløg
  • 1 broccoli
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 bakke brune champignoner
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse.

  1. Kom kartofler i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre under låg i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.

Broccoli og topping
  1. Snit purløg fint, og kom i en skål til topping. Skær broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.

  1. Damp broccoli mør under låg i en gryde med lidt saltet vand i 4-5 min. Hæld vandet fra.

Filet af gris
  1. Skær kødet i 1 medaljon pr. person. Varm olie op på en pande, og steg kødet i 3-4 min. på hver side, eller til det er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og peber undervejs, og hold kødet lunt mellem to tallerkener indtil servering.

Svampesauce
  1. Skær svampe i skiver. Varm evt. lidt ny olie op på panden fra kødet, og steg svampe, til de er brunede, 2-3 min.

  1. Tilsæt fløde og 1 dl vand, og kog op. Lad det simre, til saucen er kogt lidt ind, 2-3 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret kartofler, broccoli og filet af gris på tallerkener, og top kødet med svampesauce. Drys med purløg, og servér.

-