Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nakkekoteletter med limekål og kidneybønner marineret med tomatrelish

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 2 lime
  • 1 spidskål
  • 1 portion kogte kidneybønner
  • 1 rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 2 breve tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Nakkekoteletter er en smagfuld kødudskæring, som indeholder meget bindevæv. Hvis man steger det for kort tid, virker det sejt. Når bindevævsrigt kød bliver tilberedt stille og roligt over lidt ekstra tid end fx almindelige koteletter, bliver bindevævet til gengæld blødt og saftigt. Hvis det ser ud til at blive tørt eller brænde let på, kan du dryppe et par spsk. vand på panden. Lad gerne kødet simre 5-10 min. længere end det angivne – det bliver det ofte kun bedre af. Servér gerne den stegesky, som kommer på panden sammen med nakkekoteletterne – den indeholder også masser af smag.

Inden du går igang

Sæt vand over til kidneybønner, og skyl frugt og grønt.

Nakkekoteletter
  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg koteletterne ved middelhøj varme i ca. 2 min. på hver side, til de bruner. Lad dem derefter stege ved middel til lav varme i ca. 5 min. på hver side – gerne under låg (se køkkentip). Krydr med salt og peber.

Limekål
  1. Riv limeskallen fint, og halvér limefrugterne. Snit kålen fint.

  1. Vend kålen grundigt med limeskal og -saft samt 1 spsk. olivenolie i en salatskål, og krydr med salt og peber.

Kidneybønner marineret med tomatrelish
  1. Kom kidneybønnerne i en gryde med 4 dl kogende vand, og kog dem i 3 min.

  1. Pil imens rødløget og hvidløget, og hak begge fint. Hak også chilien fint.

  1. Hæld vandet fra bønnerne, og vend dem med rødløg, hvidløg, chili og tomatrelish. Smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.

Servering

Servér nakkekoteletter med limekål og kidneybønner marineret med tomatrelish.

-