Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra KvikKassen: Nakkekoteletter med bløde løg, æble og persille-kartofler

Fra KvikKassen: Nakkekoteletter med bløde løg, æble og persille-kartofler

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 bundt kruspersille (blade hakket, stilke hele)
  • 1 reca-løg (i skiver)
  • 1 æble (i slanke både)
  • 1 broccoli (i mundrette buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pakke nakkekoteletter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du spise persille-kartofler. Når du klargør persillen, så pluk bladene, og hak dem groft. Stilkene kan du komme i kartoffelvandet, så de også er med til at give smag.

1. Sæt vand over til kartofler og broccoli, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsager, persille og æble som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartoflerne og lidt persillestilke i en gryde med kogende, saltet vand, og kog kartoflerne møre under låg, 10-12 min. Lad kartoflerne trække i kogevandet, ca. 5 min.

4. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løgskiverne ved middel varme i ca. 15 min., til de er let brune og møre. Tilsæt æblebådene det sidste minut, så de lige når at falde sammen.

5. Kom imens broccolien i en gryde med en smule kogende, saltet vand, og tilsæt gerne en klat smør. Damp broccolien under låg i 2-3 min., til den er sprødmør, og afdryp.

6. Varm en anden pande godt op, tilsæt olie, og steg koteletterne gyldne, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Afdryp kartoflerne, og fisk persillestilkene op. Vend kartoflerne med persillebladene og lidt olie eller smør.

Servering
Servér koteletter toppet med bløde løg og æble, og spis dampet broccoli og persille-kartofler til.

-