Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kotelet med kartoffel-bønnefrikassé og sprød spidskål

3 personer

Ingredienser

  • 1000 g appelsiner
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 gul peberfrugt
  • ½ pose gulerødder
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pose kartofler
  • 1 pose kogte hvide bønner
  • 1 løg
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 1 spidskål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og frikassé, og skyl frugt og grønt.

Kartoffel-bønnefrikassé
  1. Skræl kartofler, og skær dem i tern a 2 cm. Kog kartofler akkurat møre i rigeligt, letsaltet vand, 7-9 min. Gem kogevandet, og kom kartoflerne i en skål.

  1. Skær gulerødder i små tern. Hak løg groft, og hak hvidløg fint. Skær peberfrugt i tern. Hak persille.

  1. Varm gryden op igen, tilsæt lidt olie, og sautér løg, gulerødder og peberfrugt i 4-5 min. Tilsæt hvide bønner, hvidløg og persille samt lidt af kogevandet fra kartoflerne [1p: ½ dl | 2p: 1 dl | 3p: 1½ dl | 4p: 2 dl], og kog det stille og roligt igennem.

  1. Vend kartofler forsigtigt sammen med bønner og grøntsager. Smag til med salt, peber og lidt eddike, til retten er frisk og syrlig. Spæd til med lidt mere kogevand, hvis retten virker tør.

Kotelet
  1. Varm imens en pande op, tilsæt lidt olie, og steg kotelet i 3-4 min. på hver side, eller til kødet er gyldent og gennemstegt. Krydr med salt og peber undervejs.

Sprød spidskål
  1. Snit spidskål fint. Pres appelsin, og vend appelsinsaften med lidt olie i en rummelig skål. Vend spidskålen i dressingen, og smag til med salt og peber.

Servering

Servér kotelet med kartoffel-bønnefrikassé og sprød spidskål.

-