Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Nakkekoteletter med stegte gulerødder, mandler og feta

Nakkekoteletter med stegte gulerødder, mandler og feta

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½-1 pose gulerødder (skuret)
  • 1 pose mandler
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pakke feta
  • 1 kvist rosmarin (plukket og hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Der kan være lidt forskel på størrelsen af rosmarinkviste. Du skal ikke bruge så meget hakket rosmarin til retten, ca. ½ tsk. Har du mere, kan du smide det med på panden, når du steger kødet – det giver en god smag til kødet, men skal kasseres inden servering.

1. Sæt vand over til kartofler. 

2. Skyl og klargør grøntsagerne og rosmarinen som angivet i ingredienslisten.

3. Kom kartoflerne i en anden gryde med kogende, saltet vand, og kog dem i ca. 10 min. Sluk for varmen, og lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min.

4. Opvarm en pande, tilsæt olie, og steg de hele gulerødder i 10-12 min., til de er gyldne og møre.

5. Opvarm imens en anden pande, og rist mandlerne i 3-5 min., til de er gyldne. Tag dem af panden.

6. Kom lidt olie på den varme pande, og steg koteletterne ved meget høj varme, 2-3 min. på hver side. Steg hvidløg og evt. lidt hakket rosmarin (se køkkennote) med det sidste minut af stegetiden. Krydr med salt og peber.

7. Hak imens de ristede mandler groft.

8. Afdryp kartoflerne, mos dem groft, og rør dem med creme fraichen. Smag til med salt og peber.

9. Anret de stegte gulerødder på et fad, og smuldr fetaen henover. Top med mandler og ca. ½ tsk. hakket rosmarin.

Servering
Anret rustik kartoffelmos og nakkekoteletter på tallerkener, og spis stegte gulerødder med feta og mandler til.

-