Sæt vand over til quinoa. Skyl quinoa, frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog quinoa under låg i 10 min., og lad den trække i ca. 5 min.
Skræl og skær pastinak i tynde både. Hak hvidløg fint. Skær citron i både. Knæk rosmarinkvist i 3-5 stykker.
2/3/4p: Varm en pande op med olie [2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.]. Tilsæt rosmarin og kotelet, og brun kødet stille og roligt ved middel varme, ca. 8 min. i alt. Krydr med salt og peber, og lad kotelet simre under låg i yderligere 5 min. Lad efterfølgende kødet trække mellem to tallerkener. Tør ikke panden af.
1p: Varm en pande op med 1 tsk. olie, og læg rosmarinkvistene på panden. Steg koteletten i den ene side af panden og pastinakkerne i den anden side. Steg koteletten i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og tag den af panden. Vend pastinakkerne med hvidløg, og steg dem endnu 2 min. ved lav varme. Krydr med salt og peber.
2/3/4p: Kom pastinakker på panden, og steg dem 6-7 min. ved middel varme i fedtstof fra kotelet, eller til de er møre med lidt bid. Læg evt. låg over – så mørner de hurtigere. Vend med hvidløg de sidste 2 min. af stegetiden, og krydr med salt og peber.
Kog spinat helt mør i en gryde med lidt vand med låget på skrå, ca. 4 min. Hæld overskydende vand fra, og krydr spinaten med salt. Vend quinoaen forsigtigt sammen med spinaten.
Anret spinat-quinoa, og top med pastinakker. Læg kotelet ved siden af. Dryp evt. stegesky fra panden over kød og pastinakker. Dryp retten med citron efter smag.