Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gris i BBQ med bagt sød kartoffel, kruspersille og grøn tomat

3 personer

Ingredienser

  • 3 søde kartofler
  • 1 pakke sprængt nakkestykke
  • 2-3 fed hvidløg
  • ½-1 rød chili
  • 1 dåse tomatpuré
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 bundt kruspersille
  • 1 bæger kærnemælk
  • Alle de grønne tomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
  • Flydende honning
  • Evt. paprika
Køkkentips

Rør også gerne 1-2 spsk. mayonnaise i ranch-dressingen, hvis du har.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl grøntsager, kruspersille og chili.

Sød kartoffel og BBQ-gris
  1. Halvér de søde kartofler, dryp dem med lidt olie, og krydr med salt. Kom dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem møre i ovnen i 40-45 min.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun kødet af på alle sider, 4-5 min. i alt.

  1. Pil imens hvidløget, og pres eller mos det. Hak chilien fint.

  1. Rør en marinade af tomatpuré, 1-2 spsk. honning, BBQ-krydderi, presset hvidløg, lidt hakket chili, 1-2 spsk. olie, ½ tsk. salt og lidt peber.

  1. Pensl kødet med BBQ-marinaden, og steg det i ovnen i 20-25 min., eller til det får en kernetemperatur på 60 °C.

Grønne tomater og ranch-dressing
  1. Hak kruspersillen fint, og rør den i kærnemælken. Smag til med salt, peber, honning og evt. lidt sød paprika, hvis du har (se køkkentip).

  1. Skær de grønne tomater i skiver.

  1. Tør panden fra kødet af, og varm den op igen. Tilsæt olie, og steg de grønne tomater i 2-3 min. på hver side. De må gerne branke lidt. Krydr med salt, peber og evt. en smule honning.

  1. Anret de stegte grønne tomater på et fad. Dryp med olivenolie, og kværn sort peber over.

Servering

Skær kødet i skiver, og nyd bagte søde kartofler og stegte grønne tomater til. Dryp de søde kartofler med dressingen.

-