Nem jordskokkesuppe med bacon, porre og lun surdejsbolle
2 personer
Ingredienser
- 1 pose jordskokkesuppe
- 1 pakke surdejsboller
- 1 bundt grønkål
- 1 porre
- 1 æble
- 1 pakke bacon i tern
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Inden du går igang
Skyl porre, grønkål og æble godt. Tænd ovnen på 180 °C varmluft, eller find brødristeren frem.
Suppe
Kom jordskokkesuppen i en gryde, og kog den igennem i ca. 10 min.
Surdejsboller
Dup brødet med lidt vand, og varm det i ovnen 6-7 min., eller 3-4 min. på hver side på brødristeren.
Topping
Rib grønkål, og snit den groft. Skær porre i tynde ringe, og skær æble i små tern.
Varm imens en pande op med lidt olie, og steg bacon sprød, 5-6 min. Kom porre og grønkål på, og lad det hele stege sammen i 3-4 min. Tilsæt æblerne og steg i yderligere 1-2 min. Krydr med lidt salt og peber.
Servering
Servér suppen i dybe tallerkener, og top med stegt porre, bacon og æble. Spis surdejsbolle til.