Nem paprikagryde med kylling og kartoffelmos
Ingredienser
- 1 pakke kyllingetern
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 2 porrer
- 1 bæger squash i strimler
- 1 bæger paprikasauce
- 2 ruller kartoffelmos
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bæger creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
- Evt. mælk
Skyl grøntsagerne godt.
Varm en gryde op med lidt olie, og brun kyllingen af i ca. 2 min. Tilsæt champignon, og lad det hele stege sammen i 2-3 min. Krydr med lidt salt.
Snit imens porre i fine ringe. Kom dem i gryden sammen med squashstrimler fra bægeret, og lad det stege sammen med kylling og svampe, 2-3 min.
Tilsæt paprikasaucen til gryden, og lad det hele koge i 8-10 min. Smag evt. til med lidt salt og peber.
Kom imens kartoffelmos i en anden gryde, og tilsæt 2-4 spsk. smør. Varm mosen stille og roligt op under omrøring, indtil den er gennemvarm, 3-4 min. Justér evt. konsistensen med lidt vand eller mælk, og smag til med salt inden servering.
Hak persille fint, og kom i en skål. Kom også creme fraiche i en lille skål.
Servér paprikagryden sammen med kartoffelmos, og top med lidt creme fraiche og hakket persille.