Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Nem shakshuka med tofu, hvidløgsbrød, tomater og persille

3 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 tomater
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 rulle shakshuka
  • 2 pakker tofu
  • 1 pakke surdejsboller
  • 2 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel
  • Evt. sort peber
Køkkentips

Shakshuka stammer fra Nordvestafrika, hvor den findes i mange varianter. Den krydrede tomatsauce spises ofte med ske, og det smager godt at dyppe et stykke brød i saucen.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Pil løg, og hak det groft. Skær tomat i tern. Pluk persille, og snit den groft.

Shakshuka
  1. Varm olie op i en rummelig gryde, og steg løg og tomater i 2-3 min.

  1. Tilsæt shakshuka, og varm retten igennem i 3-4 min. Smag evt. til med lidt salt og peber.

  1. Skær imens tofu i ca. 1 cm tykke skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofuen, til den er gylden på begge sider, 2-3 min. pr. side.

Hvidløgsbrød
  1. Flæk surdejsbollerne.

  1. Varm panden fra tofu op igen, tilsæt olie, og steg boller, 2-3 min. på hver side ved middelhøj varme, eller til de er gennemvarme.

  1. Skær enden af hvidløg, og gnid de friskstegte boller med hvidløg på skærefladen. Krydr med salt.

Servering

Sæt gryden med shakshuka på bordet, top med stegt tofu, og drys persille over. Servér retten direkte fra gryden, og spis hvidløgsbrød til, som kan dyppes i shakshukaen.

-