Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Nem shakshuka med tofu, hvidløgsbrød, tomater og persille

1 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 tomat
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 rulle shakshuka
  • 1 pakke tofu
  • 1 pakke glutenfri sandwichbrød
  • 1 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Evt. salt og peber
Køkkentips

Shakshuka stammer fra Nordvestafrika, hvor den findes i mange varianter. Den krydrede tomatsauce spises ofte med ske, og det smager godt at dyppe et stykke brød i saucen.

Inden du går igang

Find en brødrister frem til brød, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Hak løg groft. Skær tomat i tern. Pluk persille, og snit den groft.

Shakshuka
  1. Varm olie op i en rummelig gryde, og steg løg og tomater i 2-3 min.

  1. Tilsæt shakshuka, og varm retten igennem i 3-4 min. Smag evt. til med lidt salt og peber.

  1. Skær imens tofu i ca. 1 cm tykke skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tofuen, til den er gylden på begge sider, 2-3 min. pr. side.

Hvidløgsbrød
  1. Flæk imens sandwichbrød, og varm det 4-5 min. på en brødrister eller 8-10 min. i ovnen.

  1. Halvér hvidløg. Pensl skærefladen af brødet med olie, og gnid med hvidløg.

Servering

Sæt gryden med shakshuka på bordet, og drys persille over. Anret shakshuka, og dyp hvidløgsbrød i retten.

-