Nemme boller i karry med jasminris og gulerodssalat
2 personer
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 pose gul karrysauce
- Alle porrerne
- 1 pakke kødboller af gris
- 1 æble
- 1 bæger gulerødder i strimler
- 1 pose rosiner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Ris
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Boller i karry
Kom karrysauce i en gryde, og kog den op i 4-5 min.
Snit imens porre fint.
Tilsæt porre og kødboller, og lad det simre med, til kødbollerne er gennemvarme, 5-6 min. Krydr evt. med salt.
Gulerodssalat
Skær æble i tern, og vend med gulerødder fra bægeret og rosiner i en salatskål. Marinér salaten med lidt olivenolie og et par dråber eddike.
Servering
Servér ris toppet med boller i karry i dybe tallerkener, og spis gulerodssalat til ved siden af.