Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Nudelsalat med glaskål, tempeh, forårsløg og peanutbutter

1 personer

Ingredienser

  • ½ citron
  • 1 brev peanutbutter
  • ½ pakke fuldkornsnudler
  • ½-1 rød glaskål
  • 1 forårsløg
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 bundt kinesisk purløg
  • 1 pakke tæmpeh-tern i teriyaki-marinade

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller sesamolie)
  • Salt
  • Evt. soja
Køkkentips

Glaskålene vokser hurtigt i øjeblikket, så det kan være, du har fået mere glaskål, end du kan spise i ét måltid. Skær evt. resten i stave, og læg dem i vand på køl. De holder sig et par dage og er dejligt sprøde og lækre at snacke.

Husk - til i morgen

Kom borlottibønnerne i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

Inden du går igang

Sæt vand over til nudler, og skyl al frugt og grønt.

Peanutbutter-dressing og nudler
  1. Pres saften af citronen i en lille skål. Rør saften med peanutbutter og 1-2 spsk. soja, hvis du har. Krydr ellers med salt, og justér konsistensen med vand til en tyktflydende dressing.

  1. Kog nudlerne i saltet vand i 2 min., hæld vandet fra, og køl dem af i koldt vand. Vend nudlerne med lidt olie.

Grønt og tempeh
  1. Skræl glaskålen, og skær den i tynde strimler. Snit forårsløget fint på skrå. Flæk gulerødderne, og skær dem i tynde skiver på skrå. Snit desuden purløget fint.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødderne ved høj varme i 1-2 min. Læg dem til side.

  1. Varm panden op igen, tilsæt ny olie, og steg tempeh-ternene ved middel varme i 5-6 min. i alt. Tilsæt forårsløget de sidste 2-3 min. af stegetiden.

  1. Vend nudlerne med glaskål og gulerødder, og krydr med soja eller salt.

Servering

Anret nudelsalaten i en skål, og top med stegt tempeh og purløg. Dryp med peanutbutter-dressingen, og nyd.

Idékassen
-