Nudler i panang med stegt peberfrugt, broccoli og peanuts
Ingredienser
- Alle gulerødderne
- ½ blomkål
- 1 rød peberfrugt
- ½-1 rød chili
- 1 bundt purløg
- 1 lime
- ¼ pakke nudler
- ½ pose panang-paste
- ½ pose ristede peanuts
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
Sæt vand over til broccoli/blomkål og gulerødder samt nudler. Skyl frugt og grønt.
Skær gulerødder i skiver a ½ cm let på skrå. Skær broccoli/blomkål i små buketter, og skær stokken i tern a 1-2 cm. Skær peberfrugt i strimler, og hak chili fint.
Snit purløg fint, skær lime i både, og gem begge dele til servering.
Kom nudlerne i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog op i 1 min. Sluk for varmen, og lad nudlerne trække i vandet i 3 min. Hæld vandet fra.
Kog broccoli/blomkål og gulerødder i en gryde letsaltet vand i ca. 2 min. Afdræn.
Varm en pande op med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 1 spsk.], og steg peberfrugt og chili, 1-2 min. Tilsæt broccoli/blomkål og gulerødder, og steg yderligere i 1-2 min.
Vend grøntsagerne med panang-paste og ½ dl vand. Krydr evt. med lidt salt.
Anret nudler, og hæld grøntsager i panang over. Drys med peanuts og purløg, og dryp med lidt limesaft.